Podcast - Europasamtaler

EU´s grønne omstilling


Hvordan kan EU sætte ekstra fart på og løfte ambitionerne i klimapolitikken? 


Lyt til podcast serie med bl.a. klimaminister Dan Jørgensen; fhv. EU-kommissær Connie Hedegaard; professor Katherine Richardson; fmd. for Rådet for samfundsansvar og verdensmål, Steen Gade; generalsekretær i Eurelectric, Kristian Ruby; klimaaktivisten Elise Sydendal og Hans Van Steen fra Europa Kommissionens energidirektorat.   Lyt med her


Serien er udgivet med støtte fra Europa-Nævnet

01.

Professor Katherine Richardson om EU´s grønne omstilling:


"Lad os komme i gang. Måske vil vi opdage, at det ikke er så svært, som vi troede."

De globale klimaforandringer sætter Europa under et stort reformpres. I sommer blev Europa ramt af store oversvømmelser, en række vilde skovbrande og rekordhøje temperaturer på næsten 50 grader celsius i Sydeuropa. Det var endnu en påmindelse om situationens alvor.

Og i august udsendte FN’s klimapanel, IPCC, deres sjette statusrapport, der advarer om, at temperaturerne i dette århundrede meget vel kan stige mellem 2,7-5,6 grader celsius i dette århundrede, hvis landene ikke ændrer kurs. Men hvad kan EU gøre ved klimakrisen?

Bjarke Møller taler med professor ved Københavns Universitet, Katherine Richardson, der er en af verdens førende klimaforskere. Hun sidder også i Klimarådet og har tidligere været formand for den danske Klimakommission.

Serien om EU’s grønne omstilling er støttet af Europa-Nævnet.

02.

Connie Hedegaard om EU´s grønne omstilling:


"Hvis vi virkelig tager os sammen, så kan vi stadig undgå de rigtig grimme scenarier."

Det er en smule patetisk, når granvoksne mennesker bliver alarmerede over den seneste rapport fra FN’s klimapanel og kalder den et wake up call, hvor alarmklokkerne ringer.  Sådan siger Connie Hedegaard, der er fhv. EU-klimakommissær og fhv. energi- og klimaminister, var ikke særlig overrasket over indholdet, for situationen har været alvorlig i mange år.

Hun mener, at det på høje tid, at vi sætter ekstra fart i den grønne omstilling i Europa. ”Hvis vi virkelig tager os sammen, så kan vi stadig undgå de rigtig grimme scenarier,” fastslår hun. I dag er Connie Hedegaard bl.a. bestyrelsesformand for KR Foundation, og hun er også med til at rådgive de tyske folkevognsfabrikker om, hvordan de hurtigere kan omstille til elbiler.


03.

Dan Jørgensen: "Selv hvis man virkelig tror på, at man kan få de store udledere i verden til at ændre kurs, og man får den teknologiske udvikling, der skal til, så er det ganske, ganske svært at holde sig under 1,5 grader"

Danmark skal være en grøn stormagt, der går foran med klimaomstillingen og trækker resten af EU med op. Det mener Dan Jørgensen, der er klima-, energi- og forsyningsminister.

Men kan han gøre sin vision til virkelighed, eller er de store ambitioner udskudt til politiske genbesøg efter næste valg? I denne podcast fortæller Dan Jørgensen, hvornår han første gang opdagede klimaforandringerne som dreng på Nordfyn og læste Al Gores “Earth in a Balance”, og hvorfor han tror, at Danmark stadig kan bevare sin position som en grøn frontløber. 

4.


"Det kan lade sig gøre, og vi behøver ikke at gå på kompromis med vores velfærd. Men vi skal handle nu," siger Hans Van Steen, der er rådgiver i Europa-Kommissionens generaldirektorat for energi. 

I denne podcast fortæller han, hvordan EU kan virkeliggøre sin Fit for 55 plan om mindst 55 pct. CO2 reduktioner frem mod 2030. 

7.


"Vi har ikke tid til at blive uvenner om detaljerne i det her. Vi er nødt til at komme ud over stepperne," siger

Kristian Ruby om EU´s grønne omstilling. Til daglig er han er generalsekretær i Eurelectric, brancheorganisationen for den europæiske el- og energisektor. Hør denne podcast om, hvordan elsektoren kan gøre for at accelerere omstillingen til en carbonneutral fremtid.

5.


"Der skal bruges mange penge på at købe de polske kulminearbejdere ud. Og det er os, der får noget ud af det, for vi får mulighed for at lave den store grønne omstilling."

Sådan siger Steen Gade, der formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål. Han var i mange år medlem af Folketinget for SF, og  fhv. direktør for Miljøstyrelsen. 

6.


"Vi har virkelig, virkelig travlt, men når man snakker politik både i Danmark og EU og FN, har man ikke tidsperspektivet for øje." 

Sådan siger Elise Sydendal, der er aktiv i den grønne studenterbevægelse. Hun er en af de grønne aktivister, der drog til FN´s COP26 topmøde i Glasgow for at presse politikerne til at sætte ekstra fart i klimaomstillingen.

8.


"Den manglende handling på COP26 topmødet bør ikke blive en sovepude. Det øger blot presset på os alle for at levere endnu mere." Sådan siger Bjarke Møller i denne podcast. Han mener bl.a., at EU bør flerdoble sine grønne investeringer og sænke de europæiske CO2-udledninger med 65-70 pct. ”Allerede i 2035 er det teknisk og økonomisk muligt at lave europæisk energinet, der bygger 100 pct. på vedvarende energi”, siger han.